Om Yogafaith Danmark

CrossYoga er den skandinaviske variant af Yogafaith

Om Yogafaith Danmark

'Yogafaith Danmark' er et selvstændig netværk med tilknytning til Yogafaith i USA.

Yogafaith Danmark tilbyder yogasessioner, retræter, workshops, Yogafaith instruktøruddannelser mm., som har en holistisk tilgang og er funderet i Bibelen.

Netværket startede i foråret 2015 og er i konstant udvikling.

 

Man behøver ikke at definere sig som kristen for at deltage - blot man er åben overfor Gud, sådan som man forstår ham.

Yogafaith er ikke hinduistisk yoga, men vestlig 'fitness-yoga'. Læs mere om dette her.

 

Yogafaith Danmark ledes af Yogafaith ambassadøren og et frivilligt lederteam, som du kan læse mere om her.

 

Nogle Yogafaithsessioner kører i ud som 'pay as you like' og med en foreslået donation på 30-50 kr. Du kan altså vælge at deltage gratis og uden dårlig samvittighed!

 

 

Yogafaith Danmark

CrossYoga er den skandinaviske del af Yogafaith

 

Kom og bliv transformeret!

Transformationen vil ske, men ikke øjeblikkeligt. Stræk for stræk, stilling for stilling. Uden at forcere noget vil du igennem fortsatte øvelser opleve en forvandling fysisk og mentalt.

 

Formålet med Yogafaith er at søge Gud og hans intention med livet gennem bevægelser som kendes fra yoga. I en YogaFaith session er vores praksis rettet mod Gud. Udøveren vil få mulighed for at give sig hen og blive guidet ind i en dybere rodfæstelse af sin tro. De fysiske øvelser vil give sved på panden og gavne kroppen på adskillige måder og er på den måde ikke anderledes fra yogastillinger anvendt i andre yogaformer.

 

 

En typiske Yogafaith session

En typisk Yogafaith session varer 1 time og falder ind under en af følgende kategorier:

 

  • Yogafaith Intro (For dig som er ny og vil introduceres til Yogafaith.)
  • Yogafaith Slow (Rolig yoga hvor der bruges længere tid i hver stilling.)
  • Yogafaith Flow (Vi glider roligt fra stilling til stilling og afslutter typisk med dybere stræk.)
  • Yogafaith Power (Ligesom flow, men udfordre i højre grad din muskelstyrke, da nogle stillinger er mere udfordrende.)

 

Vi starter med en refleksion, fx over et bibelvers, digt eller et eksistentielt tema, som Bibelen siger noget om. Instruktøren vil også bede en bøn. Derefter følger ca. en times yoga, hvor du trygt guides igennem de forskellige stillinger.

 

Undervejs kan instruktøren opfordre til at meditere over det tema, som blev givet i begyndelsen af timen. Instruktøren bruger et åbent sprog, for at hjælpe dig til at vandre på egen åndelige rejse. Nogle instruktører bruger kristen musik for at skærpe udøverens fokus.

Vi slutter sessionen af med en meditation på 5-10 minutter i hvilestilling. Vejrtrækningen er helt central i yoga og bevirker i sig selv en meditativ tilstand under alle bevægelserne. Men en integreret del af yoga er hvilestillingen, hvor udøveren ligger på ryggen helt afslappet. I et samfund med lurende stress og præstationsangst må øvelse i at være til- helt stille- ikke underkendes. Udøveren vil inspireres til at finde en ro, der ikke kan overmandes af myldrende tanker. Roen kommer bl.a. efter en kontinuerlig Yogafaith deltagelse og en brug af bibelens principper i hverdagen.

Der kan i nogle sessioner være mulighed for at dele oplevelser eller ord, som vi fik under yogaen eller meditationen.